Om Munkholm Kursuscenter

Munkholm har altid haft som formål at skabe størst mulig indsigt i de specialpædagogiske temaer til gavn for børn, unge og voksne med særlige behov. Derfor har Munkholm et kursuscenter som en fast - og vigtig - del af Munkholm-konceptet, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Her afholdes der jævnligt kurser og temadage til gavn for mange slags fagpersoner og naturligvis de målgrupper, som de arbejder med.

Foruden fokus på den fagligt inspirerende og styrkende atmosfære, indrammes kurserne af skønne omgivelser og uforstyrret ro til både dyb refleksion og en afslappet kaffepause mellem havens frugttræer. En dag på Munkholm byder på ikke kun faglig udvikling, men også et lille afbræk fra byens jag og larm. Her er der plads til fordybelse, såvel som sjov.

Er du interesseret i at deltage i et kursus - eller har en god idé til et tema, der trænger til at blive sat i fokus?
Kontakt da Munkholm for mere information og et møde. Vi sætter altid pris på nye tiltag!