OPAS og motivation

Keywords: motivation, test, unge, voksne, særlige behov 

Resume: i herværende artikel belyses motivation målrettet ift de nødvendige adfærdsændringer hos børn, unge og voksne med særlige behov. Der opstilles herefter en oversigt på krav til testmaterialer, så selve testningen og materialerne vil fremme motivationen hos eleverne.

Det at kunne skabe relevant motivation i et testsæt og efterfølgende opnå overføring til andre situationer MÅ anses for vitalt. Hvilke krav skal stilles? Hvilke motivationelle faktorer skal anvendes? 

Ses bredt på de mange motivationsteorier opdeler de alle det motivationelle i både en indre og ydre motivation. Og det er gennem selvkontrollen, at der kan skabes overføring til andre lignende opgaver - skole eller arbejde. Definitionen ses at indeholde både en indre proces og handlinger : motivation er et begreb, der referer til en proces der frembringer, kontrollerer og opretholder bestemte væremåder[1].

Professor Steven Reiis (2000)[2] har i sine studier fra Ohio undersøgt 6000 personers særlige motivation og fundet at der er 16 basale motivationsfalktorer i spil. Han går så langt at påstå at de 14 er genetisk bestemt og de er bestemmende for "hvem er jeg! ". Når han kan finde 16 faktorer skal det ses ud fra en overbevisning om, at vi i den grad er individualister. Fx har ikke alle mennesker en særlig nysgerrighed på at lære, eller de personer, der arbejder altid - behøver ikke at være sygelige - han mener det mere drejer sig om at opleve sig selv i balance. Ligeledes mener han og har vist i sin forskning, at vi har forskellige profiler ift de motivationsfaktorer, der nu indgår i min særlige personlighed pba de 16 ønsker.

De 16 ønsker, der motiverer vores handlinger[3]:

  • accept, behovet for accept
  • nysgerrighed, behovet for at lære
  • spise - den rette næring
  • familie
  • ære - behovet overfor traditionelle værdier
  • idealisme - behovet for social retfærdighed   
  • uafhængighed - behovet for individualitet
  • orden - at sikre forudsigelige stabile miljøer
  • fysisk aktivitet - behov for fysisk aktivitet
  • behovet for at vinde
  • sikkerhed
  • social status
  • social kontakt
  • behovet for at samle
  • romance - at være og blive elsket
  • at muliggøre sin vilje

 

Det er disse 16 indre ønsker der motiverer en persons adfærd på et dybere plan. 

Jamen er det da muligt at skabe testmaterialer, der opfylder de 16 motivationelle værdier?

Og måske vigtigst af ALT - kan det så virke så mine egne elever oplever forøget motivation!

Der er belæg for begge spørgsmål, som vil blive udviklet i OPAS test materialet.

Fra CTA forskningen (Cognitive Task Analysis) har Clark & Estes (1996) defineret CTA som: de definitioner, der benyttes til at beskrive metoder og teknikker, som bringes i anvendelse i sammenhæng med kendte kognitive strukturer og processer ifb med selve opgavens udførelsen.

Der vægtes altså selve den underliggende proces mere end den adfærd, der kan iagttages.

Så i OPAS vil der ved hver eneste opgavesæt være en begrundelse for opgavens struktur, de processer, der bringes i anvendelse samt de kognitive teknikker, som anvendes ind mod et synliggørelse af problemløsningsmodeller. Der vil derfor være fokus på den konkret tænkende elev, den konstruerende tænkende elev og den abstrakt tænkende elev - så hele opgaveprocessen kan bringe eleven fra novice til ekspert. Det er her medieringsteknikker bringes i anvendelse.

I et meta studie af CTA ses en meget overbevisende effekt (Cooke, 1999[4]) ved anvendelse af de 5 medieringsmodeller herunder.  

1. Indsamling af den vigtigste viden og nødvendige data dvs at lære en afsøgning af vigtige elementer og udelukke andre, så man kan koncentrere sig om dem.(informationsreduktion)

2. Identificer den repræsenterede viden dvs. at udsøge de vigtige markører (fokusering)

3. Brug den nødvendige viden og de bedste metoder (metodeudvælgelse)

4. Analyser og verificer de nødvendige data (problemknusning)

5. Tilpas resultaterne til det intenderede forløb (evaluering af resultat)

Og det er denne taksonomi og effekten, der indarbejdes i OPAS. Så der skabes motivationel effekt gennem anvendelse af CTA og de 16 værdier i en motivationel ramme. At der yderlige vil være en statistisk kobling på item niveau ud fra RASCH-item analyse[5] vil kun styrke forudsigelsesgraden betragtelig.

Så OPAS vil både leve op til at være motiverende, kognitiv udviklende på procesniveau, men også i en pædagogisk ramme udsige, hvilke metoder, der udvikler eleven bedst.

MVH Steen Hilling, neuropsykolog

afs. okt. 2014



[1] Seligman, Martin E.P. (1990), Learned Optimism, New York: Alfred A. Knopf, Inc., s. 101, ISBN 0-394-57915-1

 

[2] Reiis, Steven; (2000) Who Am I? The 16 Basis Desires That Motivates Our Action and Define Our Personalities. Tarcher/Putnam, USA

 

 

[4] Richard E.Clark, David F. Feldon, Jeroen J. G. van Merriënboer, Kenneth Yates and Sean Early: Cognitive Task Analysis, October 14, 2006 & Cooke, N. J. (1999). Knowledge elicitation. In F. T. Durso (Ed.), Handbook of applied cognition (pp. 479-509). New York: Wiley.

 

[5] Nielsen. T. & Kreiner S. (2013) Improving items that do not fit the Rasch model: exemplified with the physical functioning scale of the SF-36. Annales de LÍL.S.U.P Publications de L Ínstitut de Statistique de LÚniversité de Paris, Numero Special, 57(1-2),91-108