Hvad er OPAS?

OPAS er et kognitivt-neuropædagogisk redskab udviklet af Munkholms ledende drivkraft, neuropsykolog Steen Hilling. OPAS er baseret på PASS-teorien, der danner basis for CAS og DAS-testen.[1]

Systemet er resultatet af mange års professionel virke indenfor pædagogisk og neuropsykologisk arbejde med børn og unge, konkrete erfaringer, afprøvede pædagogiske tiltag og den nyeste teori indenfor relevante psykologiske felter. Det gør OPAS til et pålideligt og praktisk velbegrundet redskab, der muliggør at basere undervisningsmetoder og pædagogiske anvisninger på den enkelte elevs arbejdsstrategier og kognitive stil.

Dette skaber rum til en mere målrettet indlæring og udvikling til glæde for både underviseren og eleven. 

Der er frem til i dag sket en omfattende faglig udvikling af bl.a. professor Jesper Mogensen, KU. Hans nyeste arbejder REF-systemerne (Reorganization of Elementary Functions), viser og forklarer hvorfor og hvordan man skaber sine kompenseringer eller de medierende - støttende strategier. Derfor tilføjes  dette i et nyt system - OPAS (Optimal, Pædagogisk Analyse System). OPAS vil være tidsmæssig meget mindre omfattende, benytte H. Gardners & Foders terminologi om kompetencer og potentialer, men altså være langt mere effektivt ift. opstilling af problemer og virksomme pædagogiske metoder.   

Hvorfor og nu OPAS?

Da redskabet har til formål at identificere faste mønstre i individets måde at løse opgaver på, kan det dermed anvendes på både børn, unge og voksne i mange livssituationer.

OPAS findes i modulform, hvor de tre moduler er specifikt udviklet til at bestemme anerkendte tænkningsmodeller.

Et vigtigt element i testredskabet er det positive fokus, som søger de optimale kompetencer og potentialer baseret på Howard Gardners og Foders idéudvikling. Når der nu laves en ressourceprofil og kortlægger elevernes indlæringsmodel, interesserer vi os for elevens potentialer og de medierende støttende strategier. Ved at tage udgangspunkt i det mest motiverende - og nu de velbegrundede REF-systemer  - vokser elevens selvtillid, læringsevne og kompetencer.

En læringsmodel kan aldrig betragtes som stabil. Vi udvikler os nemlig hele tiden og gør os nye erfaringer, der ændrer vores måde at lære på. Dette betyder også at OPUS med fordel kan bruges gentagne gange for at afsløre flere ressourcer og give mulighed for optimeret udvikling og forbedring med øget motivations og indlæringsglæde til følge. 

Hvem har gavn af OPAS?

De elever, der typisk visiteres til en testning, kan have mangeartede problemer eller vanskeligheder. Her kan nævnes personer med generelle læringsvanskeligheder, erhvervede hjerneskade, socio-emotionelle vanskeligheder, to-sprogede med indlæringsvanskelighed, personer med læse-stave vanskeligheder og specifikke indlæringsvanskeligheder, personer med svag skolebaggrund, psykiske vanskeligheder, et genetisk syndrom eller for tidligt fødte børn o.m.a.

OPAS vil kunne anvendes på forskellige elevtyper og på vidt forskellige institutioner. Dette inkluderer bl.a. folkeskoler, efterskoler, specialskoler for børn, unge og voksne, produktionsskoler, tekniske skoler, sprogskoler, EGU, EUC, VUC, specialpædagogiske opholdssteder mm.  Der er uddannet rigtig mange konsulenter, fx VIAs inklusionskonsulenter, og de vil med fordel kunne benytte OPAS som deres foretrukne effektive redskab.

OPAS kan anvendes som en del af en forebyggende indsats. Det er eleven, der kender sin egen adfærd og dermed læringsmodel. Så ansvar for egen læring får en særlig aktiv betydning.  Og her bygger det nye OPAS på tung videnskabelighed ift. de medierende støttende tiltag.



[1] Das, J. P., Naglieri, J. A., & Kirby, J. R. (1994). Assessment of Cognitive Processes. Allyn & Bacon, Publishers, Needham Heights: MA, USA. &  Das, J. P., Kar, B. C., & Parrila, R. K. (1996 ). Cognitive planning. New Delhi: Sage Publications.

 

OPAS - konsulent kursus 4 dage

Opstart 5. september 2017

Brochure og kursusplan tilsendes pr. mail. Kontakt: sh@munkholm.cc