Susanne Bohn Søndergaard
Jeg hedder Susanne Bohn Søndergaard. Jeg er specialpædagog igennem 18 år, og er på nuværende tidspunkt ansat i PPR Svendborg kommune.
I mit arbejde foretager jeg observationer af børn fra 0 – 6 år, og yder specialpædagogisk indsats til børn med særlige behov.
Jeg er uddannet Mini-PAS konsulent ved Munkholm – Kursus og Projektcenter.
Jeg havde igennem nogle år tænkt på at videreuddanne mig, og jeg havde søgt oplysninger på forskellige uddannelser og uddannelsessteder.
Da Munkholm udbød Diplom uddannelse i psykologi, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skulle læse – og hvor jeg skulle læse.
Jeg læste mit første modul i Udviklings- og personlighedspsykologi på Munkholm.
Jeg er i mit arbejde som specialpædagog meget optaget af at bruge og udnytte den erfaring og viden, som min efteruddannelse som Mini- PAS konsulent har udstyret mig med.
Derfor syntes jeg, at en efteruddannelse som Mini- PAS konsulent og en Diplom uddannelse i psykologi var en god kobling.
Mine forventninger blev i højeste grad indfriet.
Det faglige niveau på Munkholm er højt, og stillede høje krav til mig. I starten var jeg ”lidt mundlam” og skulle lige spores ind på ” tænkningen” i psykologien.
”At læse” på Munkholm betød for mig noget mere ”intimt” Vi var sammen på en mere kammeratlig måde. Atmosfæren var behagelig, og den interaktion som foregik mellem lærer og elev var ligeværdig
På nuværende tidspunkt læser jeg videnskabsteori ved CVU Fyn. Jeg bliver undervist hver tirsdag fra 15 – 18.
Jeg sidder i et rum sammen med 24 andre elever. Den undervisning som jeg modtager, er helt i orden, men det personlige samspil mellem underviser og studerende kan af rimelige grunde ikke være optimale i så stor en klasse. Der er ikke tid til de store snakke.
Jeg savner rigtig meget den undervisningsform som blev praktiseret på Munkholm.
Undervisningen var koncentreret, og foregik over 4 fredage og lørdage.
For mig var det en rigtig god undervisningsform. Jeg læste koncentreret i en periode, og i de weekender hvor der var undervisning, kunne jeg gå i dybden med stoffet.
Jeg håber rigtig meget, at jeg kan fortsætte på Munkholm efter jul
Venlig hilsen
Susanne Søndergaard.
Ellen Marsvins Alle 21, 5700 Thurø, Svendborg. Telefon: 23803685/62206335
Jette Nielsen
Jeg valgte at læse mit 2.modul af den Pædagogiske Diplomuddannelse i psykologi på Munkholm Kursus og Projektcenter. Jeg flyttede uddannelsessted, da Munkholm udbød sine to første Pædagogiske Diplomuddannelser indenfor specialpædagogikken, ud fra det kendskab jeg havde fået til stedet gennem min PAS-konsulent uddannelse.
Munkholm har et meget højt fagligt niveau og er kendetegnende ved at have kompetencer indenfor et bredt felt af specialpædagogikken. Undervisningen indfriede bestemt mine forventninger.
Jeg var specielt glad for den indsigt vi fik i den nyeste forskning på området, hvilket jeg mener i høj grad skyldes, at Munkholm er en virksomhed, der i forvejen arbejder med forskellige forskningsprojekter. Jeg har også været meget glad for selve undervisningsformen. I stedet for at komme en ugentlig eftermiddag i 3 timer, som jeg gjorde på mit første modul, var undervisningen her koncentreret over 4 fredage og lørdage. Det var en god undervisningsform, fordi man rigtig når at komme i dybden med de enkelte emner. Der var flere undervisere på modulet, hvilket bestemt også er en fordel. For mig at se betyder det den høje faglighed bevares.
Det sidste jeg vil fremhæve i min anbefaling af Munkholm, er selve de fysiske rammer. Rammerne både ude og inde samt forplejningen, er optimale for et godt læringsmiljø.
For mit vedkommende er jeg, efter dette modul, helt sikker på jeg vil fortsætte og færdiggøre min diplomuddannelse på Munkholm.
Jette Nielsen, 38 år
AKT-lærer på en
Folkeskole.
Tlf.nr. 60629690, e-mail:jette.nielsen36 mail.dk

