Hjerteopererede børn og PAS
Kære Steen!
Jeg har lige lavet en PAS-afdækning på en 19-årig pige - en "net-pige", som ikke har andre daglige kontakter end sin far, mor og søster.
Hun kæmper med opg.1.1a - peger, piller og klør sig og snakker en del med sig selv.... ellers er der ikke så meget at sætte en "finger på".
Hvis en instruktion gives for hurtigt opfatter hun den ikke, men sættes tempoet lidt ned og gives instruktionerne trinvist klares opgaverne flot! Hun klarer de sproglige opgaver på 9 kl. niveau... lidt svært med ordforklareingerne, en ellers OK
Hun fortæller, at hun var meget "hysterisk" og opfarende som barn og at hun er "hjertebarn" - altså opereret i hjertet i en meget tidlig alder. Så kommer mit spørgsmål:
Er der fællestræk hos "hjertebørn"? Hendes lidt dårlige opmærksomhed virker mere stressrelateret end som en arousalproblematik, tænker jeg .... har du nogen erfaringer med det?
Hej
Det er oftest sådan at hjertebørn har haft en meget ringe iltning og dermed afgiftning af blodet i den tidligste barndom. Dette giver oftest nogle arousal problemer som du har beskrevet – ved at ”varme” dem op – altså forberedende instruktioner og klare skift til næste opgave kan man kompensere.
Håber det gav lidt mening ift eleven
Vi høres, Steen
