Spørgsmål og svar vedr. PAS
Konkretisering af potentiale/kompetence tanken i forhold til undervisningen og de valg underviseren skal tage.
Potentialet skal forstås som det eleven kan med hjælp.
Kompetencen skal forstås som det eleven kan selvstændigt.
Dette er udgangspunktet for en vurdering af eleven og vil derfor medføre at undervisningen, der vel kan forstås som den praksis der omfatter læringsrummet, også skal leve op de ovennævnte definitioner.
I dansk vil det betyde at en elev skal beskrives som enten kompetent eller med potentialer i forskellige faglige sammenhænge. Eks. Eleven er kompetent i at tale og forklare konkrete oplevelser lige når de sker. Elevens arbejde er potentialebaseret fordi han i læseprocessen viser at han kan imitere lyde når jeg som lærer foresiger disse. Han kan eftersige en del ord og huske 3 ordssætninger med lærer støtte – gerne ved at der er billeder/begrebsbilleder til.
Valgene kan baseres på den viden du som lærer/pædagog har om eleven fra mange konkrete situationer, men kan findes mere strukturelt ved at gennemføre en PAS – screening. (dag 2 på Grundkursus-kursus)
Egentlig mener jeg at os som fagpersoner har en god forståelse af potentialerne hos eleven ud fra konkrete situationer, men at vi oftest hjælper uden at have en tydelig bevidsthed om vores egen indgriben. Det er dette vi sætter fokus på gennem PAS og gør det til en fælles viden vi alle – også forældrene kan benytte.
Så valgene er altid rettet mod at støtte elevens potentiale for at gøre dem kompetente – vi medierer (potentialet)og siden trækker vi os ud af det medierende felt for at eleven kan opleve sin kompetence.
Hvordan kan vi afgøre, om noget kan eller ikke kan blive et potentiale, vi kan udvikle til en kompetence?
Her er det afgørelsen om at et problem er så overvældende at det måske med de mål vi selv angiver ikke kan blive til et potentiale. Fra praksis synes jeg at det oftest viser sig at vores mål/delmål oftest ligger for højt – og er et udtryk for et forventningsplan der svært kan opnås. Så små skrift fremad og dermed rimelige målsætninger.
Det er vores afgørelse og dermed ansvar at fastlægge om en hjælp kan benyttes hos eleven – og om denne hjælp over ca 3 md. ser ud til blive internaliseret – sker dette er der et reelt fagligt perspektiv i at gøre det til en kompetence.
Eks. Hvor længe skal vi blive ved med at prøve at lære dem at læse, regne osv.
Der er hos Koppenhaven & Musselwhite og mange andre (ring evt til Byhaveskolen, Svendborg – Jesper – talepædagog – han kan få meget svage udviklingshæmmede til at læse – bestil hans CD) påvist at med de optimale modeller kan det oftest lykkes at skabe et grundlag for en læreproces for genkendelser og dermed små sætninger lært udenad og støttet af billeder. Det samme er påvist i regning -- men men det er hos de lidt større elever et problem. Det er de elever, der har et behov for ADL træning som en forudsætning for at skabe læring der fokuserer på elevens fremtid og at klare sig i et bofællesskab. Det er derfor de individuelle planer er så vigtige – og de mange samtaler med forældrene
Der spørges på et overordnet plan men der ligger i spørgsmålene et ønske om at få konkretiseret – dette kan jeg vel først med rigtige elever som konkret udgangspunkt – så derfor ser jeg frem til dag 2 og 3 på grundkurset.
Og så er det vel ikke forkert at slå fast – det er ikke helt fair overfor en selv som fagperson at forvente at man kan alt på et synteseniveau før kurset er færdigt, vel!! En læreproces tager tid og skaber refleksion, der også er tidskrævende – også for os som fagpersoner.
Vh Steen Hilling
