Piskesmæld bliver ikke taget alvorligt

Resumé: her præsenteres et case eksempel på en ung, der efter en trafikulykke fik et alvorligt piskesmæld. Der præsenteres kampen om at få den rette hjælp og nu her efter en neuropsykologisk undersøgelse ved Steen Hilling ser det ud til at behandlingen bedre kan lykkes. Nina får nu bevilliget nogle af de rette behandlingsformer til sin restitution.

Jeg har en datter på 17 år, der nu har lagt hjemme i 1 helt år. Et helt år er gået med en masse behandlinger, en kamp mod systemet for at få den rette hjælp. Adskillige gange har vi hørt, at det bare er psykiske smerter, og at hun blot skal til en psykolog. Men så let har vi ikke opgivet. Efter at vi har truet med at gå til avisen, fået ny læge og hyret en advokat, har vi fået bevilget en neuropsykolog. Og først her, har vi fået sat ord på at Nina ER syg. At hun har skader der skal professionel hjælp til at rette op på.

Vi fik besøg af Neuropsykolog Steen Hilling. Han lavede en masse test med Nina og nogle spørgeskemaer skulle jeg besvarer. Ud fra det, kan han konkludere at Nina har fået skadet hendes indlæringsevne som følger af hjernerystelse. Det vil sige, at Nina ikke kan lære nyt, med mindre hun får én til én undervisning og at det bliver genoptrænet. Hendes indlæringsevne er som en 7-9 årigs.

Det der skete!

Nina var 16 år, gik på HG på Vejle Handelsskole, havde et fritidsjob i Brugsen og red på heste helst hver dag.

Det sidste år, har hun ikke været ude at ride, kan ikke gå i skole, kan ikke være sammen med venner, kan ikke shoppe, kan stort set ikke andet end at ligge hjemme. Kan ikke engang se film med undertekster eller se nye film hvor hun skal koncentrere sig for meget. Symptomerne er mange smerter fra nakke op i hoved og ned i læn, synsforstyrrelser, lydfølsom, koncentrationsbesvær, svimmel og kvalme.

Ulykken skete den 11/9-10, hvor Nina kom kørende på scooter, på vej fra arbejde ud til hestene og blev ramt af en bil. Nina rullede op over motorhjelmen og ned på asfalten. Chaufføren havde travlt med at få hende slæbt ind til siden, afleverede sit navn og nummer og kørte så igen. Nina ringede efter mig, som skyndte mig at køre derned. Vi kørte direkte på skadestuen. Tilsyneladende var det kun det ene knæ der var beskadiget. Efter at have ventet 3½ time på skadestuen, kunne Nina ikke dreje hovedet, og fik kvalme af at ligge ned. Skadestuen gav hende blot et forbinding på knæet, en henvisning til ortopæd og en anvisning om at tage smertestillende et par dage.

Om mandagen havde vi lægebesøg. Han lavede en henvisning til ørelæge. Ørelægen lavede en kikkertus. Og konstaterede at Nina har et slemt piskesmæld, og skal til egen læge og have lavet en plan over det.

Egen læge, skrev en henvisning til fysioterapi.

Da vi kom til ortopæd, viste det sig at knæet ikke fejlede noget, men hun fik en blød halskrave som kan hjælpe med at hun selv kan holde hovedet. Indtil da, kunne hun ikke selv rejse sig fra sofaen. Hun skulle holde hovedet mens vi trak hende op af sofaen. Halskraven hjalp en hel del.

Nina blev også CT-scannet. Den viste at der ikke var brud.

Lægen ordinerede smertestillende i lange baner. Men disse kunne kun tage toppen af smerterne.

Nina gik hos fysioterapeut i 4 mdr. hvorefter vi stoppede igen, da der ikke var sket nogen bedring.

Vi fik en henvisning til neurolog, som konstaterede at 2 nakkehvirvler og bækken var forskubbet. En tur til kiropraktor og så ville hun snart blive rask.

Vi måtte dog igennem 3 forskellige kiropraktorer inden vi fandt den rette. I 6 mdr. gik hun til kiropraktor og sportsmassør. Hun fik akupunktur og kranio sakral terapi. Men det er ikke mange fremskridt der har været på det år. Mod lydfølsomheden har hun fået formstøbt nogle musikerhøreværn der skruer ned for lyden med 15 db. Dem bruger hun, hvis der for en gang skyld kommer gæster, eller hvis hun på en god dag kan tage med til stranden og spise en is.

Nu måtte der snart ske noget. Vi skiftede læge flere gange, men ingen ville tage Nina alvorligt. Jeg kontaktede Vejle Fjord Neurocenter og spurgte om de kan hjælpe min datter. Det kan de godt, men der skal foreligge et betalingstilsagn. Og dette skal komme fra kommunen. Kommunen vil ikke betale. Vi bad så lægen om en henvisning til neuropsykolog og fik en til Århus kommunehospital. Men her kom vi blot ind til en reservelæge der ikke havde kendskab til whiplash. Han lavede en simpel test på Nina, og konkluderede at hun blot skal til en psykolog. Jeg kontaktede vores læge, som så sagde det samme. Jeg ringede til vores kiropraktor, og hun mente, at jeg skulle indstille kampen om at komme til Vejle Fjord Neurocenter og så prøve psykologen i første omgang. For på et tidspunkt skal der alligevel en psykolog ind over, og det kan så være nu. For herefter kan de ikke længere sige det blot er psykiske smerter.

Vi skiftede læge igen. Heldigvis for denne gang fik vi en fantastisk læge der sætter sig ind i sagerne og ringer rundt for at finde ud af hvor Nina passer ind. Når man er 17 år, falder man uden for manges målgrupper. Lægen lavede også et samarbejde med jobcenteret. Advokaten skrev også til jobcenteret og jeg fortalte dem at avisen ville skrive om hvordan det er at være 17 år og syg i Hedensted kommune. Kommunen bevilligede en neuropsykolog, som endda kunne komme på hjemmebesøg ret hurtigt. Kommunen tilmeldte Nina til et kursus hvor hun kan lære at leve med smerter. Lægen henviste Nina til smerteklinik og her fik hun en tid allerede en mdr. efter at henvisningen var sendt. Alt sammen meget fint, men intet af dette helbreder Nina.

Så er vi igen tilbage i kampen om at få kommunen til at betale for en behandling på Vejle Fjord Neurocenter som er eksperter i at genoptræne hjernen. Steen Hilling forklarede os godt nok, at Nina ikke vil kunne tage en uddannelse og at det nok er et spørgsmål om Nina skal på førtidspension. Men nej, det skal hun ikke førend alt andet er prøvet. Vejle Fjord Neurocenter skal prøves først. Jeg har indbudt borgmesteren til kaffe, og har også arrangeret endnu et møde med advokaten. Kampen er ikke slut endnu.

Jette Egholm

jetteegholm@mail.dk 75892114